Kurser haves, dommere og referees søges

Kom på officialkursus og bliv uddannet til enten stoledommer eller referee.    

Som stoledommer kommer man tæt på de store kampe.

I februar og marts er der mulighed for at tage en officialuddannelse hos Dansk Tennis Forbund. Faktisk udbydes der lige nu to forskellige uddannelser.

På det ene kan du blive stoledommer. Det tager en weekend den 24.-25. februar. Læs mere.

På det andet kan du blive uddannet referee, der både kan stå for holdkampe og turneringer. Det foregår over to aftener torsdag den 7. og 14. marts. Læs mere.

Kom tæt på kampene

Som stoledommer kan man komme helt tæt på de bedste kampe. Men samtidig er det en meget social oplevelse, hvor dommerne har et stærkt sammenhold og er gode til at støtte hinanden, når det gælder.

Bliver man rigtig dygtig, kan det også blive til oplevelser i udlandet. Det fortalte dommer Gustav Thirion om, da han bestod et internationalt kursus i efteråret.

På stoledommerkurset bliver teori og praksis kombineret. Lørdag bruges i teorilokalet, mens det lærte bliver sat i spil under en rigtig turnering i Hillerød om søndagen.

En kæmpe ressource

Bliv en kæmpe ressource for din forening. Holdkampe, der afvikles med en referee, giver spillere og holdkaptajner mulighed for at koncentrere sig om spillet på banen. Det giver færre kedelige situationer, der potentielt kan ende med en skrivebordsafgørelse.

Som referee tages der mange beslutninger, og et stort regelkendskab er derfor vigtigt. Over to aftenener på DTF’s hjemmebane i Brøndby får du fyldt rygsækken op med den nødvendige viden.

Kom med på kursus

  • Stoledommerkursus
    • 24.-25. februar 2024 kl. 10.00-18.00 og 09.00-17.00
    • Hillerød Tennis & Padel Klub
    • Tilmeldingsfrist: 14. februar 2024