Padel i Danmark og Arla® Protein hylder foreningspadel med ny pris

Dette efterår uddeles en helt ny padelpris. Arla® Protein og Padel i Danmark går sammen om at hædre en forening, der har gjort noget ekstraordinært for sporten. Nu kan du indstille en forening, som fortjener at vinde.

Hvem skal vinde Arla Protein Foreningsprisen? Send din indstilling nu. Find linket nederst i artiklen.

Padel skyder frem med raketfart i hele Danmark. Ikke mindst i foreningerne, hvor medlemstallet buldrer derudaf. Derfor er Arla® Protein og Padel i Danmark gået sammen om Arla Protein Foreningsprisen.

Prisen skal hylde en forening, der gør et ekstraordinært arbejde for padelsporten i Danmark. Og du har nu muligheden for at indstille den forening, som, du synes, fortjener at vinde.

Vinderen kan se frem til en præmiecheck på 10.000 kroner, som skal støtte op om foreningens videre udvikling og virke.

Padel udvikler sig fantastisk i foreningsregi. Det er helt afgørende for komme bredt ud til danskerne. Der bliver arbejdet benhårdt i foreninger rundt om i landet for etablere faciliteter og få anlagt padelbaner.

Derfor er Arla® Protein og Padel i Danmark nu glade for at have muligheden for med Arla Protein Foreningsprisen at videregive den anerkendelse til foreningerne, som de fortjener. De er nemlig med til at tage sporten endnu længere hver dag.

’Padel i Danmark’ er navnet på DGI og Dansk Tennis Forbunds samlede indsats for at udvikle padelsporten og forankre den i den danske foreningsmodel. Vinderforeningen skal ligeledes være medlem i enten DGI eller Dansk Tennis Forbund.

Send din indstilling nu

I perioden fra den 16. august klokken 14.00 og frem til den 31. august klokken 12.00 vil det være muligt for alle at nominere en forening til prisen via en formular på Dansk Tennis Forbunds hjemmeside.

INDSTIL EN FORENING TIL ARLA PROTIN FORENINGSPRISEN HER

Efter indstillingsperioden vil en jury bestående af repræsentanter fra Arla® Protein og Padel i Danmark vælge tre nominerede blandt de indstillede. De nominerede vil efterfølgende blive præsenteret på Arla® Protein, Padel i Danmark og Dansk Tennis Forbunds kanaler.

Herefter vil der blive kåret en vinder, og den endelig uddeling af Arla Protein Foreningsprisen finder sted i midten af september, hvor vinderforeningen får overrakt prisen.

Hvem kan vinde?

Arla Protein Foreningsprisen skal gå til en forening, der har gjort noget ud over det sædvanlige for padelsporten. Vinderen af prisen skal have udmærket sig, som en forening, som i meget høj grad har arbejdet for foreningsdannelsen omkring sporten og dennes udvikling i Danmark.

Det kan være ved…

  • At foreningen har et højt aktivitetsniveau, der rammer mange målgrupper – gerne målgrupper, som ellers er underrepræsenteret i idrætten
  • At foreningen har været med til at gøre det mere tilgængeligt at spille padel og har været med til at sætte sporten på landkortet
  • At foreningen er nytænkende eller er med til at udvikle padelsporten i Danmark med konstruktive løsninger og innovative bud på, hvordan vi i fællesskab kan skabe endnu mere padel
  • At foreningen har deltaget aktivt i Padel i Danmarks aktiviteter, fx Træneruddannelsen, Arla Protein-ligaen, andre turneringer m.m.

INDSTIL EN FORENING TIL ARLA PROTIN FORENINGSPRISEN HER