Pickleball: Due genvinder guld, Vodder vinder efter drama

Der var guldmedaljer til Skovbakken og Pickleball Nordsjælland ved førstedagen af DM.

Fredag stod der single på menuen for pickleball-spillerne ved DM i Aalborg Stadionhal. Hos herrerne stod finalen mellem Thor Due (Skovbakken) og Tobias Buhl Jensen (Pickleball Copenhagen).

Thor Due var regerende mester, og den titel forsvarede han. Han afgav ikke et eneste sæt på vejen til hans fjerde DM-guld på to år – hans andet i single. Finalen blev vundet med 11-7, 11-5 efter en byge af passerslag fra landsholdsspilleren.

Bronzemedaljen blev vundet af Skovbakkens Christoffer Hjelm. Tidligere på ugen deltog han ved DM i tennis, men jagten på ædelt metal var mere frugtbar på pickleball-banerne.

Hos kvinderne var der straks mere kamp om guldet i finalen. Ida Hasselbaclh (Hørsholm Rungsted Tennisklub) vandt første sæt med 12-10 over Julie Vodder (Pickleball Nordsjælland). I andet sæt havde Hasselbalch seks matchbolde, men fik ikke trukket nogen af dem i land.

I stedet vandt Julie Vodder sættet med 12-10 og tvang kampen ud i afgørende sæt. Her førte Vodder fra start til slut og vandt guldet efter 11-7 i tredje sæt.

Den forsvarende mester Nathali Thorius (Pickleball Nordsjælland) tog sig af bronzen.

DM i pickleball fortsætter lørdag og søndag. Lørdag gælder det double for mænd og kvinder. Søndag står den på mix.

Følg med i DM i pickleball

Vil du opleve pickleball-spillerne, skal du lægge vejen forbi Aalborg Stadionhal. Den lægger gulv til historiens andet DM i pickleball, som spilles fredag, lørdag og søndag.

Kampprogram

Kampprogrammet er klar.

Overordnet er programmet som følger:

  • Fredag: Mænd og kvinder single – finaler forventes klokken 21.15
  • Lørdag: Mænd og kvinder double – finaler forventes klokken 17
  • Søndag: Mix – finale forventes klokken 16

Sociale medier

Vi er med hele vejen ved DM. Et godt sted at starte er på DTF’s sociale medier. Så sørg for, at du følger os:

Fakta om DM-ugen

  • DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.
  • Cirka 125 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Aalborg den 23.-29. juni 2025.
  • DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 35 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx speedway, beachvolley, cykling, dart, 3×3 basket samt tennis, padel og pickleball.
  • Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Aalborg.
  • Hvis man ikke kan være til stede i Aalborg, kan man følge DM-ugen på Danmarks Radio og Sport Live, hvor der sendes flittig fra DM-ugen.
  • Det er fjerde gang, DM-ugen afholdes, og det er tredje gang i Aalborg. I 2025 går værtsbystafetten tilbage til Herning, mens Aarhus bliver vært i 2027.
  • Se mere på www.dmugen.dk 

Sociale medier og app