Der er utrolig mange mennesker involveret i, omkring og under UM, og dette års udgave er ingen undtagelse. Få et godt indblik i, hvordan blandt andet to unge tenniskometer har det med turneringen.
En skarp stemme bryder den konstante summen af småsnak og latter i lokalet. ”Philip Hassing og William Molbech…”. Fire små skosåler slentrer over de mørke fliser i loungeområdet hos Hørsholm Rungsted Tennisklub, som i tenniskredse konsekvent går under forkortelsen HRT. I dagens anledning er det dog en anden forkortelse, som har lokket de to U12-drenge til den nordsjællandske tennisklub. Forkortelsen er UM. Navnet er Ungdomsmesterskaberne.
Flere end 400 børn har byttet æggejagt og påskeklip ud med UM og indendørs tennis på det højeste nationale niveau. Philip og William på henholdsvis ti og ni år er ingen undtagelse. De to unge knægte fra lokalområdet har ladet godt op til deres første doubleopgør i turneringen. Den mentale forberedelse har blandt andet stået på en fælles overnatning et par dage forinden inklusiv beachvolley, gemmeleg og fodbold med to andre kammerater. Om søvnen blev tilsidesat for de taktiske forberedelser, vil de to atleter ikke afsløre.
Sjov udvikling
Foran en snackfyldt disk hos den kaffeduftende og appetitvækkende Cafe Amokka modtager makkerparret en lille lap papir. Bane 1. Klokken 16:15. De kigger på uret. Nu.
På vej gennem glasdøren til den mørkegrønne hal møder de en velkendt mand iklædt refleksvest. Manden er Stig Lund, og de grå lokker røber, at han er i sin bedste alder.
”Jeg sidder i juniorudvalget i HRT og er en af dagens rolling umpires, som løber rundt og hjælper med at få afviklet kampene. Det gør jeg, dels fordi det er sjovt at se udviklingen fra aldersgruppe til aldersgruppe, og så skal der også sidde nogen her og hjælpe til. Der er nemlig virkelig mange mennesker, som lægger rigtig mange timer i UM for at få det til at fungere så godt,” fortæller Stig Lund, som sender de ivrige drenge til opvarmning.
Et fejlslag sender bolden op i de øvre luftlag, som under turneringen tilhører trænere, familiemedlemmer og tilskuere, der nysgerrigt spejder ned over banerne fra hallens åbne balkoner. Blandt de fremmødte står Kasper Tvede, der holder nøje øje med særligt én ud af de fem baner i Scanomat Hallen. Han har nemlig valgt at bruge størstedelen af sin påskeferie på at se sine tennisspillende sønner fra et fugleperspektiv.
”En af mine sønner er på sit sidste år i U18, og derfor er det også hans sidste indendørs UM. Det er på en måde en skam, for der er lidt ekstra over det at være en del af UM. Der er mange spillere, og man har alle rækkerne samlet, hvilket giver et godt fællesskab. Det er også hyggeligt at være her som forældre, fordi der er god stemning. Man står med de andre forældre og taler om alt lige fra Ukraine til Formel 1 – og tennis, selvfølgelig. Så det er ikke spild af tid. Tværtimod, ” fortæller Kasper Tvede.
Ligesom de mange andre tennisglade forældre opholder han sig primært fem steder i løbet af årets UM.
- På balkonen.
- I loungen.
- Foran et vinduesparti med udsigt til banerne.
- På en sti foran Scanomat Hallen.
Og for enden af stien med maksimalt hundrede stenfliser ligger det sidste sted.
- Amokka Hallen.
Den mørkegrønne vægmaling dækker også denne hals betonvægge, som kredser sig om fire tennisbaner. På en af de optegnede slagmarker afvikles en pigedouble med et sammentømret venindepar, som får støtte af en tilskuer fra en af de brune træbænke bag banen. Tiljubleren er den ene parts mor Anja Kostecki, som til daglig slår sine folder hos Dansk Tennis Forbund.
”Med morkasketten på er det selvfølgelig altid rart at se sin datter deltage i turneringer, hvor hun mellem kampene kan være sammen med mange af de gode venner, som hun har mødt gennem tennissporten. Med DTF-kasketten på er det også virkelig positivt at se, at både forældre, spillere, personale, frivillige og HRT har gjort alt for at give landets unge tennisspillere en sjov turnering med fokus på både resultater og fællesskab,” fortæller Anja Kostecki.
Friske kamphaner
Mens de sidste kræfter langsomt bliver opbrugt i pigernes duel, gør de friske kamphaner sig klar til double i moderhallen. Den unge duo har tilmed overskud til at dele ud af deres oplevelse af UM, inden de skal erobre den firkantede arena.
”Sidste år følte jeg mig ikke helt klar til UM, fordi jeg ikke havde trænet så meget optil. Men i år ville jeg prøve det, da jeg elsker tennis. Man kender også mange af dem, man møder, og man har set dem før. Så det er sjovt at spille mod dem,” forklarer Philip Hassing, mens han retter på sin kasket i denim.
”Jeg har kun spillet double, fordi jeg er ikke gammel nok til at spille single. Det irriterer mig lidt, så jeg glæder mig til at blive U12. Men det er også sjovt at spille double, og Philip og jeg har lært at kende hinanden til turneringer, hvor vi syntes, at hinanden var søde og venlige,” fortæller William Molbech, mens han lægger vanddunken, griber sin ketcher og drager ind på tennisbanen sammen med sin tro væbner.
Se stemningsvideo fra UM:
