Tag til Tennis Topmøde 2025

Vær med, når vi sammen sætter retningen for dansk tennis den 27. september. Sæt kryds i kalenderen nu.

Foto: Bo Nymann

Dansk tennis er fuld af gode kræfter. Nu samler vi dem til en vigtig dag for sportens fremtid. Tennis Topmødet er for dig, der brænder for tennissporten – uanset om du er træner, bestyrelsesmedlem, klubansat, frivillig, leder, ildsjæl eller bare én med noget på hjerte.

Vi inviterer det samlede Tennisdanmark til en dag, hvor vi sammen sætter retningen for fremtiden. Her skal vi ikke bare lytte, dele og diskutere – vi skal skabe fundamentet for den strategi, der skal bære tennissporten frem de kommende år.

TILMELD DIG HER

Hvad sker der på dagen?

Topmødet består af to runder af faciliterede spor – hver med 5 forskellige temaer, du selv vælger dig ind i. Du får altså mulighed for at:

  • Debattere det, der optager dig allermest i sporten
  • Møde og sparre med andre engagerede fra hele landet
  • Blive en del af en samlet proces, der gør dine input til en reel del af forbundets arbejde

Tilmelding til spor og workshops følger. Hold øje med din mailboks.

Vi lover:

  • Masser af inspiration
  • Indflydelse på tennissportens fremtid
  • God forplejning
  • Og helt sikkert også masser af tennissnak

Hvor og hvornår?

Hvornår: Lørdag den 27. september 2025, kl. 10.00–16.30

Hvor: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Tilmeld dig: Hop direkte til tilmeldingen her.

Pris: 200kr, der dækker forplejning bestående af frokost, drikkevarer, pause-snacks mm. hos Comwell.

Ønsker du overnatning? Som deltager i Tennis Topmødet får du 15% rabat hos Comwell Middelfart ved at booke via dette link.

Hvem kan deltage?

Alle med engagement i dansk tennis – store og små klubber, nye og garvede, formænd og forkvinder, forpersoner og dem, der (endnu) ikke har en titel. Kort sagt: dig.

Hvorfor deltage?

Fordi dansk tennis har brug for din stemme – og fordi vi kun kan forme tennissportens fremtid sammen.