Legenden Kurt Nielsen ville være fyldt 90 år i dag. I den anledning ser vi tilbage på hans Wimbledon-turnering i 1955, hvor han for anden gang nåede finalen i single.
I anledning af at Dansk Tennis Forbund fylder 100 år i 2020, laver vi løbende nedslag i historien. Vi kigger på stort og småt. Både det, som ingen glemmer, og det som de færreste har husket.
Hvornår: 2. juli 1955
Hvad skete: Kurt Nielsen spillede sin anden Wimbledon-finale
Derfor husker vi det: Kurt Nielsen er stadig det største navn i dansk tennis på herresiden gennem tiderne. Hans mest bemærkelsesværdige bedrifter var Wimbledon-finalerne i single i 1953 og 1955.
I dag ville han være fyldt 90 år. Vi skruer tiden 65 år tilbage og kigger den danske legendes måske bedste turnering.
Kurt Nielsen var useedet, men på daværende tidspunkt var der også kun otte seedede spillere i den 128 mand store turnering. Danskeren tabte kun et enkelt sæt i de tre første runder, inden han mødte sydafrikaneren Alan Abraham Segal. Efter at have tabt første sæt vandt Kurt Nielsen sikkert de tre næste.
Revanche mod italiener
I kvartfinalen stod Kurt Nielsen over for italieneren Nicola Pietrangeli. Mindre end en måned forinden havde Italien med Pietrangeli i truppen banket Danmark med 5-0 i Davis Cup. Ved den lejlighed mødte Kurt og Nicola godt nok kun hinanden i double, men under alle omstændigheder havde Nielsen ikke frisk erindring om succes mod italienere.
Kurt Nielsen kom gennem hele kampen fra baghjul. Først bagud 0-1 i sæt. Så 1-2. I femte og afgørende sæt krævede det stor omhyggelighed i Kurts spil for at holde trit med Pietrangeli. Men ved 5-5 greb danskeren chancen og brød serv. Efterfølgende holdt han egen serv og var klar til semifinalen.
Rosewall ned med nakken
Her ventede en af tidens absolut største navne, Ken Rosewall, der ellers nåede at vinde otte grand slam-titler i single.
Danskeren vandt første sæt med 11-9. Kampen igennem spillede han på et særdeles højt niveau. Han tog også andet sæt, inden Rosewall fik tredje. I fjerde sæt var Kurt Nielsen igen bedst og vandt med 6-4.
Kurt Nielsen slog også Ken Rosewall på sin vej til finalen i 1953. Men efterfølgende har han udtalt, at sejren i 1955 alligevel var noget andet. Det slog navnet Kurt Nielsen fast i international tennis. Ikke blot som en sensation. Men som et etableret topnavn.
Skuffende finale
I finalen stod Kurt Nielsen overfor Tony Trabert. Amerikaneren var meget stærk i netop de år. Han vandt US Open i 53 og 55, og French Open i 54 og 55. Desværre kom han også til at kunne tilføje Wimbledon 1955 til den sejrsrække.
Kurt Nielsen levede ikke op til sit niveau fra kvart- og semifinale. Derfor kunne den boldsikre amerikaner sikre sig Wimbledon-trofæet med en finalesejr på 6-3, 7-5, 6-1.
Flot eftermæle
To år efter Wimbledon-finalen mod Trabert kunne Kurt Nielsen tilføje en grand slam-titel til CV’et. Sammen med makkeren Althea Gibson vandt han mixed double-rækken ved de amerikanske mesterskaber.
Kurt Nielsen har stadig rekorden for flest sejre i single på det danske Davis Cup-hold med 42. Mellem 1948 og 1960 stillede han 33 gange op for Danmark.
Hans glorværdige karriere indbragte ham både undervejs og efterfølgende en lang række hædersbevisninger. I flæng kan nævnes BT’s guld 1953, Den spanske sportsorden i bronze 1965, Æresmedlem i The All England Lawn Tennis and Croquet Club i 1985, The ITF Awards for services to the game i 2006, Æresmedlem i DTF i 2006 (som den første), Ridder af Dannebrog i 2007
I 1992 blev Sportens Hall of Fame stiftet i Danmark. Kurt Nielsen var blandt de udvalgte, som blev indlemmet fra start. Han er stadig den eneste tennisspiller i Sportens Hall of Fame, om end det kan være en stakket frist med tanke på Wozniackis bedrifter og karrierestop tidligere på året.
Kurt Nielsen døde i 2011. Året efter vandt hans barnebarn, Frederik Løchte Nielsen, Wimbledon i herredouble.
