Gør det fedt at fejle i jeres tennisklub

Det er helt normalt at lave fejl, når man skal lære noget nyt – det er faktisk en vigtig del af at blive bedre.

Danmarks Idrætsforbund har udviklet en trivselsmetode, der har som mål at skabe Danmarks stærkeste fællesskab. Metoden skal gøre det nemt for trænere, ledere og forældre at skabe trygge og udviklende fællesskaber for børn og unge.

HUSK – fire skridt til bedre trivsel

Trivselsmetoden er bygget op om fire nøgleord, som er samlet i huskereglen HUSK:

  • Hils – Skab gode relationer og et positivt tilhørsforhold for den enkelte udøver.
  • Ups – Giv plads til at øve sig og fejle – udvikling kræver mod til at prøve sig frem.
  • Smil – Hav fokus på idrætsglæden og de meningsfulde fællesskaber.
  • Klap – Skab anerkendende miljøer, der opbygger selvværd og tro på egne evner.

Denne uge stiller vi i Dansk Tennis Forbund hver dag skarpt på ét bogstav i HUSK og folder ud, hvad det betyder for trænere, forældre og ledere i klubberne.

Mandag kiggede vi på Hils, onsdag på smil, torsdag står den på Klap. I dag gælder det Ups.

Hvis du har mod på det hele, kan du selv dykke ned i universet og blive inspireret her.

Det er helt normalt at lave fejl, når man skal lære noget nyt – det er faktisk en vigtig del af at blive bedre

Et idrætsmiljø med fokus på indsats, mestring og udvikling som succeskriterier, skaber tillid og tryghed.

Det kan du gøre som TRÆNER

Hav en øvende, udforskende og legende tilgang i træning.

  • Handling: Prioriter øvelser i træning, hvor spillerne kan udforske nye kompetencer.
  • Handling: Anerkend og ros dine spillere for deres indsats – både når de lykkes med noget, når de øver sig, og når de laver en ups’er.

Skab et miljø hvor ups’ere er en naturlig del af træningen.

  • Handling: Tag ansvar for, at det skal være trygt at lave ups’ere og italesæt, at det er ok at grine – men ikke af hinanden.
  • Handling: Italesæt at ups’ere er en vigtig del af at blive bedre til tennis.

Læs mere om de enkelte handlinger og få helt konkrete værktøjer.

Det kan du gøre som FORÆLDER

Når du støtter dit barn i at turde lave ups’ere, så bidrager du til dets udvikling og læring.

  • Handling: Vær positiv og anerkendende når dit barn øver sig på tennis.
  • Handling: Spørg ind til og fokuser på processen og ikke resultatet.

Succeser og udfordringer er en del af sport, og dit barn har brug for din støtte til at kunne håndtere begge dele.

  • Handling: Vær nysgerrig på dit barns oplevelser og hav forståelse for, at det er ok, at dit barn indimellem er sur eller frustreret over ikke at lykkes.
  • Handling: Hold fokus på indsatsen fremfor resultatet uanset udfaldet af kamp og turnering, og undgå at uddele skyld til for eksempel referee eller træner.

Læs mere om de enkelte handlinger.

Det kan du gøre som FORENINGSLEDER

Udforsk og vær nysgerrig.

UPS handler om at turde fejle, at udforske og afprøve nye ting. Som ledelse/bestyrelse har I ansvaret for at skabe rammer i jeres idrætsforening, hvor fejl betragtes som en naturlig del af ens udvikling – både blandt trænere, spillere og forældre.

Udforsk og vær nysgerrig på, hvad unge kan bidrage med i jeres forening – også selvom der måske kan opstå fejl. Ved at give unge ansvar og medbestemmelse i deres egen idrætsdeltagelse og i foreningens udvikling, bidrager I positivt til deres udvikling og trivsel i idrætten.

Læs mere om budskaber og konkrete handlinger for foreningsledere.

Læs mere om HUSK og trivsel

  • Hils
  • Ups – du er her 🙂
  • Smil – kommer onsdag
  • Klap – kommer torsdag

Og til de tilfælde, der kræver lidt ekstra opmærksomhed:

  • OBS-metoden – kommer fredag