Ungdomsmesterskaberne Inde – sponsoreret af C WorldWide og HEAD blev afsluttet med en finaledag med masser af spænding og tennis af høj kvalitet.
Traditionen tro er Påskedag lige med UM-finaler. Hørsholm Rungsted lagde hal til dette års Ungdomsmesterskaber Inde – sponsoreret af C WorldWide og Head, og kvaliteten af tennisspillet ville ikke stå tilbage for det fine påskevejr.
Dagens første ungdomsmester blev Rasmus Hembo Mathiasen (Esbjerg), der vandt U12 drengefinalen over Lucas Christmas-Møller (KB) med 6-3, 6-4. Rasmus vandt også en bronzemedalje i drengedouble. Tidligere på ugen talte vi i øvrigt med blandt andet Rasmus om det at spille double.
I den anden ende af rutineskalaen befinder Hannah Viller Møller sig. Den trefoldige danmarksmester – senest for tre uger siden i Hillerød – gjorde kort proces i U18 pigefinalen mod klubkammerateren fra HIK, Martha-Elisa Stemann.
“Jeg synes, at det er fedt spille UM. Jeg har spillet UM, siden jeg var U12, og der er altid god stemning. Det er mit sidste år som junior, så jeg vil gerne have det hele med,” sagde Hannah Viller Møller efter kampen.
Reddede fem matchbolde
U14 damesingle blev en rigtig velspillet affære mellem Zoe Du Pasquier Jensen (B.93) og Rebecca Munk Mortensen (KB). Zoe tog første sæt med 6-4, men Rebecca svarede godt igen i andet, som hun vandt 6-3. Alligevel var det i sidste ende B.93-spilleren, som kunne kalde sig ungdomsmester efter sætsejr på 6-4 i afgørende.
Finaledagens tætteste finale blev U14 drengefinalen mellem Cornelius Shalmi (HIK) og hjemmebanespilleren Christopher Garde. Kampen og hvert enkelt sæt bølgede frem og tilbage. Ved 4-5 i Gardes serv i andet sæt havde Cornelius Shalmi to matchbolde, som han dog ikke vandt. Og nøjagtig samme scenarie udspillede sig i tredje sæt. I alt reddede Christopher Garde fem matchbolde, inden han afgjorde kampen med 7-1 i afgørendes sæts tiebreak.
“Der er en tendens i de yngre rækker til, at der bliver spillet meget positiv og fremadrettet tennis. Jeg tror, at det er et resultat af, at spillerne er blevet opdraget med orange og grøn bold, hvor du bliver belønnet for at være initiativrig i spillet,” siger Jens Anker Andersen, sportschef i Dansk Tennis Forbund, efter søndagens finaler.
De øvrige UM-titler i single blev vundet af Augusta Grau Kristensen (Lyngby, U12 pigesingle), Johanne Svendsen (HRT, U16 pigesingle), Valdemar Frederik Pape (HIK, U16, drengesingle) og Carl Emil Overbeck (HIK, U18 drengesingle). Dermed blev det til tre UM-titler i single til HIK, to til værterne fra HRT, mens Lyngby, Esbjerg og B.93 sikrede sig en enkelt titel.
Se billeder af alle singlemestre på DTF’s Instagram.
Resultater
U12 Pigesingle
Lucca Ingildsen (B.93) – Augusta Grau Kristensen (Lyngby) 6-2, 3-6, 4-6
U12 Drengesingle
Lucas Christmas-Møller (KB) – Rasmus Hembo Mathiase (Esbjerg) 3-6, 4-6
U14 Pigesingle
Zoe Du Pasquier Jensen (B.93) – Rebecca Munk Mortensen (KB) 6-4, 3-6, 6-4
U14 Drengesingle
Christopher Garde (HRT) – Cornelius Shalmi (HIK) 5-7, 7-5, 7-6(1)
U16 Pigesingle
Benedicte Ahm Danielsen (KB) – Johanne Svendsen (HRT) 3-6, 3-6
U16 Drengesingle
Valdemar Frederik Pape (HIK) – Julius Kostopoulos (Skovbakken) 2-6, 6-3, 5-3 rtd.
U18 Pigesingle
Hannah Viller Møller (HIK) – Martha-Elisa Stemann (HIK) 6-0, 6-2
U18 Drengesingle
Carl Emil Overbeck (HIK) – Niels Heise Korsgaard (Vejle) 6-3, 7-5
U12 Pigedouble
Cecilie Agerbek Fridtjof (Holte)/Lucca Ingildsen (B.93) – Ingrid Friis Hein (Virum-Sorgenfri)/Lea Wejp-Olsen (B.93) 6-3, 6-1
U12 Drengedouble
Lucas Christmas-Møller (KB)/August Brostrøm Poulsen (Gentofte) – Christian Grøndfeldt-Sørensen (HRT)/Emanuel Grau Kristensen (HIK) 6-4, 6-3
U14 Pigedouble
Vilma Krebs Hyllested (HRT)/Dicte Ingildsen (HIK) – Rebecca Munk Mortensen (KB)/Frederikke Alberte Pape (HIK) 4-6, 3-6
U14 Drengedouble
Nicolas Borgsten (Skovshoved)/Yakub Uzunel (Birkerød) – Conrad Frahm (Gentofte)/Lucas Ramm-Larsen (Gentofte) 4-6, 6-7(8)
U16 Pigedouble
Victoria Ilena Andersen (Skovbakken)/Sille Larsen (Fruens Bøge) – Natacha Schou (Lyngby)/Johanne Svendsen (HRT) 3-6, 2-6
U16 Drengedouble
Mikkel Ballisager (Århus 1900)/Richard Biagiotti (Århus 1900) – Jonathan Sund Nordahl (Hillerød)/Valdemar Frederik Pape (HIK) 6-7(5), 6-4, (10-7)
U18 Pigedouble
Martha-Elisa Stemann (HIK)/Ida Hasselbalch (HRT) – Katerina Norup Hansen (ATK)/Sofie Vindberg Nielsen (Rødovre) 6-1, 6-7(5), (10-7)
U18 Drengedouble
Gustav Theilgaard (Hillerød)/Carl Emil Overbeck (HIK) – Niels Heise Korsgaard (Vejle)/Noah Svenningsen Holmvang (Århus 1900) 6-3, 7-6(4)