Mads Bruhn Aaby fra Holte var eneste useedede spillere, der overlevede ved DM i tennis, da 2. runde løb af stablen fredag.

Efter de indledende øvelser mandag, tirsdag og onsdag ved DM i tennis – Powered by Lokal Forsikring trådte de seedede ind i singleturneringen torsdag.
Det galt blandt andet 2. seedede Philip Hjorth (KB), der var ude i en revanche for DM-finalen i 2021, da han mødte Valdemar Pape (Gentofte). Revanchen kom i hus for Hjorth, der i Herning Tennisklub fik sejren i hus med 6-2, 6-3.
Sådan følger du DM-ugens mesterskaber
På bane 1 blev de afløst af Philip Hjorths landsholdskollega fra seneste Davis Cup-kamp, August Holmgren. Den 1. seedede Gentofte-spiller gjorde kort proces mod den fynske kvalspiller, Niklas Nordahl Jensen (TCO), som kun blev undt to partier.
August Holmgren møder i kvartfinalen Emil Remsted (Holte), der vandt lige så overbevisende over Christoffer Hjelm fra Skovbakken.
Johannes Ingildsen (KB), Rasmus Hembo Mathiasen (Esbjerg), Yakup Uzunel (Birkerød) og Nikolaj Katic (B.93) leverede også op til deres seedning og er videre til kvartfinalerne. Mads Bruhn Aaby (Holte) er eneste useedede herrer, der er videre blandt de sidste otte. Han slog 5. seedede Lorenzo Panariti (TC Odense) i tre sæt.
Seedet succes
Hos kvinderne var de seedede også hårde ved de useedede. Faktisk er det seedet 1 til 8, som fredag skal spille kvartfinaler.
Tættest på af de useedede var Zoe Du Pasquier Jensen (KB). I en absolut maratonkamp på 3,5 time vandt hun første sæt med 7-5 over Marie Benmouyal (Fruens Bøge). Men de to næste gik til den fynske 8.seedede i tiebreak, selvom Du Pasquier Jensen nåede at have en enkelt matchbold.

Tre sæt skulle der også til for 5. seedede Sara Børkop (KB) mod Anna Brandt Schultz (Hareskov-Værløse). Med cifrene 6-4, 4-6, 6-1 sikrede Børkop sig et rendezvous mod seedet 1, Rebecca Munk Mortensen (KB).
I kvartfinalerne bliver det også til et møde mellem den regerende danmarksmester, Vilma Krebs Hyllested (KB), og den firdobbelte mester, Hannah Viller Møller (Gentofte).
Find alle torsdagens resultater fra DM i tennis – Powered by Lokal Forsikring
Semi-mix
Torsdag blev de første medaljer også uddelt. Der var nemlig semifinaler i mixed double. I en ren KB-duel vandt Laura Brunkel og Philip Hjorth over Sara Børkop og Christian Grønfeldt-Sørensen med 7-6, 7-5.
Der skulle matchtiebreak til i den anden semifinale. Her var søskendeparret Lucca og Johannes Ingildsen (KB) stærkest mod Marie Benmouyal og Andreas Cort Maleeva Hansen (KB).
Fredag tages der hul på kvartfinalerne fra klokken 11. Dagen sluttes af med semifinaler i dame- og herredouble.

Facts om DM-ugen
- DM i tennis – Powered by Lokal Forsikring er den del af DIF DM-ugen
- DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.
- Cirka 140 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Herning den 17.-23. juni 2024.
- DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 40 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, dart, golf samt tennis, padel og pickleball.
- Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Herning.
- Hvis man ikke kan være til stede i Herning, kan man følge DM-ugen på Danmarks Radio og Sport Live, hvor der sendes flittig fra DM-ugen.
- Det er tredje gang, DM-ugen afholdes. De to første år var i Aalborg. I 2025 går værtsbystafetten tilbage til Aalborg, mens Herning er vært igen i 2026.
- Se mere på www.dmugen.dk
Sociale medier og app
- Facebook: www.facebook.com/DMugen
- Instagram: @dmugen_dk
- #dmugen
- Download DM-ugens app