Skiftet fra ingeniør til tennistræner har givet 26årige Niels Jargin Leth en klar retning for sin fremtid. Sammen med 16 andre er han halvvejs i årets Tenniscoachuddannelse, og forløbet hjælper ham med at finpudse sin trænerprofil og ambitioner.
Da Niels Jargin Leth sagde sit job op som produktionsingeniør i Novo Nordisk, var det ikke et udtryk for usikkerhed – men for klarhed. Selvom karrierevejen som ingeniør passede til hans analytiske evner, gjorde den det også tydeligt, at hans gnist lå et helt andet sted: på tennisbanen, hvor han selv har haft ketcheren i hånden, siden han var tre år.
I dag arbejder han igen fuldtid som træner og er samtidig i gang med Dansk Tennis Forbunds Tenniscoach-uddannelse, hvor han netop har gennemført det tredje modul, som Mikkel Nørby stod i spidsen for. Taktikmodulet bød også på et oplæg fra Lars Christensen.
For 26årige Niels Jargin Leth handler det ikke kun om at udvikle spillernes tekniske og taktiske færdigheder. Det handler lige så meget om at hjælpe dem med at stå stærkt som mennesker – at give dem ro, struktur og redskaber til at finde glæde og retning i sporten.
Her fortæller han selv om sin vej ind i trænergerningen, sine erfaringer fra coachforløbet og ikke mindst sine ambitioner for fremtiden.
Vil du ikke præsentere for dig selv og fortælle lidt om din baggrund?
”Jeg er 26 år og fik en tennisketcher i hånden første gang som treårig. Siden da har tennis været en del af min hverdag, og jeg har spillet på eliteniveau hele mit liv. Jeg er født i en tennisfamilie, hvor min bror også arbejder som tennistræner og også har taget tenniscoach-uddannelsen. Jeg har arbejdet som tennistræner i lidt over ni år. Først var det et studiejob ved siden af mit gymnasium og ingeniørstudie. Derefter arbejdede jeg som produktionsingeniør i Novo Nordisk i nogle år, men stoppede for at gøre tennis til min levevej.”
Hvad fik dig til at tage skiftet fra ingeniør i Novo Nordisk tilbage til trænergerningen?
”Jeg tror, at jeg fulgte normen for uddannelse og karriere, og ingeniøruddannelsen passede til mine logiske sider. Men jeg fandt stille og roligt ud af, da jeg begyndte at arbejde fuldtid med det, at det ikke var der, min gnist og passion lå, men derimod hos tennis, som den altid har gjort. Så jeg indså, at de analyserende evner skal jeg bruge til at styrke min rejse i tennissen i stedet for at holde fast i den akademiske vej. Netop den gnist prøver jeg at minde mine spillere om, så de ikke spiller, fordi de er gode, men fordi de brænder for sporten.”
Hvad savnede du ved trænergerningen?
”Som sagt var tennis der, hvor min gnist lå, og derfor savnede jeg spillet og at være ude og være aktiv. Jeg savnede at gøre en forskel for andre og hjælpe dem med at følge deres passion.”
Hvordan har skiftet været tilbage til tennissen?
”Jeg ser trænergerningen i et nyt perspektiv, efter jeg har vendt tilbage som træner for juniorer primært på eliteniveau. At træne spillere kan egentlig relateres til ingeniørarbejdet på den måde, at man arbejder med en problemstilling, der både er kompleks og tværfaglig, som man vil prøve at optimere. Det handler det også om i tennis, da man bliver nødt til at arbejde med både det tekniske, taktiske, mentale og fysiske, og der er altid noget i tennis, som man kan optimere på. Netop derfor er tenniscoachen god, da den favner alle de væsentlige aspekter af sporten.”
Hvordan er det at have dig som træner?
”Jeg gør meget ud af at forstå den enkelte spiller og deres behov. Med de juniorer, jeg arbejder tæt med, er jeg detaljeorienteret og struktureret, fordi det giver dem ro og hjælper dem med at fokusere på deres udvikling som både spillere og mennesker – frem for på ranglister og resultater, som ikke definerer, hvem de er. Jeg lægger særligt vægt på at lære dem at kunne være i deres følelser og at stå ved sig selv. Det er en stor gave både på og uden for banen, fordi en tenniskamp ofte er som et lille parallelunivers til livet: man møder både modgang, medgang og alle de følelser, der følger med.”
Du har lige gennemført tredje modul af tenniscoach – hvad tager du med dig?
”Det var en utrolig spændende weekend omkring teknik med både Mikkel Nørby og Lars Christensen som undervisere. De formåede både at formidle detaljeret faglig viden med praktiske øvelser til at få det ind under huden. De nævnte det, man i ingeniørfaget ville kalde ’poka-yoke’-øvelser, som gør det umuligt for spilleren at gøre det forkert teknisk, og det vil jeg prøve at implementere mere hos mine spillere. Jeg har været så heldig at lære det tekniske i benarbejdet og svinglinjerne fra blandt andet Mikkel og Søren Jakobsen i mine juniorår i Farum Tennisklub og på elitecenteret, så jeg ved, hvor stor effekt god teknik har. Jeg ser frem til flere weekender med gode undervisere i tennissens tegn.”
Hvordan ser din fremtid ud i tennisverdenen?
”Ideelt set vil jeg gerne arbejde med en gruppe elitespillere, som jeg kan følge tæt og udvikle over tid. Det giver mig mulighed for at lære dem indgående at kende og arbejde på den måde, jeg mener skaber størst værdi for deres udvikling. På sigt vil jeg også gerne engagere mig mere organisatorisk i en klub, men lige nu prioriterer jeg at have fuldt fokus på performance-delen og det daglige arbejde med spillerne.”
Hvad ser du mest frem til i det videre forløb på coachen?
”Som jeg også har givet udtryk for, så interesserer jeg mig meget for sportspsykologi og bruger forskellige værktøjer, når jeg arbejder med mine spillere. Derfor ser jeg meget frem til næste gang, hvor vi skal have om sportspsykologi og mentale værktøjer med Adam Juel Blicher. Jeg glæder mig til at få nogle nye perspektiver, der kan inspirere min tilgang.”
