Emilie bliver motiveret af at forme spillere på og uden for banen

Emilie Kristensen er cheftræner for juniorafdelingen i AGF Tennis. Hun bliver ikke kun motiveret af sit arbejde på banen, men i lige så høj grad af at være med til at forme spillere, der tager det, de har lært og oplevet i klubben, med sig videre i livet.

Emilie Kristensen har været træner i 14 år og er nu cheftræner for juniorafdelingen i AGF Tennis.

I marts modtog AGF Tennis prisen som Årets Tennisklub 2023. En stor del af æren skyldes klubbens arbejde og udvikling af deres juniorafdeling. I spidsen for den står cheftræneren 27-årige Emilie Kristensen, der de sidste 14 år har arbejdet som tennistræner.

Bliv klogere på Emilie og hendes arbejde her.

Vil du præsentere dig selv?

“Mit navn er Emilie Leivdal Kristensen. Jeg er 27 år og er cheftræner for juniorafdelingen i AGF Tennis.”

Hvor mange år har du været træner?

“Jeg blev hjælpetræner som 13-årig, og har været træner, siden jeg var 16 år – så 14 år i alt.”

Hvorfor blev du træner?

“I min oprindelige klub, Sønderborg Tennisklub, blev der oprettet et hold for spillere i børnehavealderen, og der manglede hænder til at holde styr på de små og sætte gang i øvelser. Jeg meldte mig, fordi jeg syntes, det var hyggeligt, og jeg kunne være træner sammen med en af mine holdkammerater. Derefter kom jeg på Trænerkursus 1 under DTF-regi. Derefter tog jeg et kursus hvert år, indtil jeg havde KT4 (tidligere klubtræner 4, red.) og fik flere hold og ældre spillere.”

“Da jeg flyttede til Aarhus efter et års pause med tennis, blev jeg træner og ungdomsudvikler i AGF tennis og tog derefter Tennistræner 3 under det nye system sammen med mit trænerteam og derefter Tenniscoach-uddannelsen, efter jeg havde været cheftræner i to år.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

På sit arbejde i AGF Tennis har mange kasketter på. Hendes arbejdsopgaver indbefatter foruden træning på banen blandt andet at lede trænerteam og strategiplanlægning.

Hvem er du træner for?

“Jeg er træner for alle aldersgrupper i juniorafdelingen, så fra tre-18 år. Jeg træner både bredde og divisionsspillere hos juniorerne, samt hjælper med motionisterne hvis der er behov.”
Hvad er dine arbejdsopgaver?

“Opgaver indebærer at instruere i tennis, lede et trænerteam, kommunikation mellem organisatoriske led i klubben, sikre foreningens fremdrift i forhold til rekruttering og fastholdelse, skrive ansøgninger, lave træningsplan, arrangere hyggeaften samt fællestræning, planlægge foreningens strategi for junior udvikling samt koordinere årshjul og samarbejde med relevante organisationer.”

Hvad kan du bedst lide ved dit job?

“Det er helt klart at være med til at skabe et trygt, hyggeligt at forme personer, der tager det, de har lært og oplevet i klubben, med sig videre i livet og udviklende miljø for klubbens spillere. Det er dejligt at se, at man ikke kun er med til at skabe motiverede spillere, der udvikler sig og bliver bedre, men også er med til at forme personer, der tager det, de har lært og oplevet i klubben, med sig videre i livet. Det er så fedt at se, hvor meget det at gå til tennis, og det at have en klub, man føler er ens egen, betyder for børnene. Så er det også dejligt, at man er i kontakt med så mange rare og motiverede mennesker – jeg hygger mig for eksempel tit efter træning med mit team enten ved selv at spille eller bare sidde og snakke.”

Vil du også være træner?

Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis udbyder i fællesskab en bred række træneruddannelser og trænerkurser, der giver dig muligheden for at blive lige netop den tennistræner, du ønsker at være. Kursernes indhold og varighed er forskellige og bliver udbudt i hele landet.

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER