En runde i DTF Holdturneringen inde rykkes fra weekenden 6.-7. februar til 5. april. Elitedivisionen berøres ikke af denne udsættelse.
Den nuværende nedlukning af indendørs idræt i hele landet er forlænget til foreløbig den 7. februar 2021. Det betyder, at DTF Turnering desværre også må flytte endnu en runde for 1.-3. division i DTF Holdturneringen. Runden var planlagt til weekenden den 6.-7. februar. Ligaen havde ikke en planlagt spillerunde i den weekend.
DTF Turnering har derfor besluttet at udskyde den pågældende runde i DTF Holdturneringen inde for 1.-3. division til mandag den 5. april.
Udskydelsen gælder IKKE Elitedivisionen. Elitedivisionen vil blive afholdt som hidtil planlagt, da den har status af professionel idræt og er undtaget for de nuværende corona-restriktioner.
Hjemmeholdet skal inden 20. februar fastsætte nyt spilletidspunkt for runden, der oprindeligt var planlagt til 6.-7. februar. Klubbernes holdturneringsansvarlige er kontaktet direkte per mail.
Anden udsættelse
Det er anden gang, at en runde i DTF Holdturneringen inde må udskydes. Første gang var runden den 23.-24. januar, som er udsat til 20.-21. februar.
Overblik over anden del af DTF Holdturneringen inde 2020-2021:
Oprindelig termin | Ny termin | ||
1.-3. division + Liga | 23. januar | 20. februar | Opdateres i Tournament Software senest 20/1 |
1.-3. division | 6. februar | 5. april | Opdateres i Tournament Software senest 20/2 |
1.-3. division + Liga | 27. februar | Ikke ændret |
Situationen ændrer sig hele tiden og DTF Turnering følger udviklingen meget nøje og reagerer, når regering og myndighederne melder ud om tiden efter den 7. februar.