Træningsmiljøer i topklasse

Set i det brede perspektiv er der liv, glade dage og god kvalitet til træningen i landets tennisklubber. De dygtigste spillere vil dog gerne udfordres endnu mere.

Trænerne i landets klubber nyder stor respekt fra medlemmerne. Foto: Morten Olsen.

Vi fortsætter med rækken af fremtrædende fund fra Den Store Medlemsundersøgelse 2020, der er baseret på 5.146 besvarelser fordelt på 102 deltagende klubber. I denne uge er der fokus på trænergerningen og træningsmiljøet. Meget tyder på at danske trænere er i topklasse.

I modsætning til idrætsgrene som fodbold og gymnastik, hvor de fleste har en fast base omkring et træningshold, er der en høj grad af selvorganiseret spil i tennissporten. Godt halvdelen af tennisspillerne i undersøgelsen (51 procent) benytter sig af klubbens træningstilbud.

Den anden halvdel spiller selv, ofte med faste makkere. Til sidst i artiklen ser vi nærmere på medlemmernes årsager til at stå uden for den organiserede træning.

Endelig skal det også med, at langt hovedparten af besvarelserne er fra voksne medlemmer. Blandt juniorer ved vi, at der er en langt højere procentdel, som er i organiserede træningstilbud. Så resultaterne nedenfor skal ses i lyset af, at de fleste besvarelser er fra seniorer.

Medlemmerne kan med fordel træne noget mere

Retter vi blikket mod dem, som aktivt deltager på klubbens træningshold, så viser undersøgelsen, at langt størstedelen ca. (80 procent) ”kun” går til træning én eller færre gange om ugen. De mere øvede spillere har en tendens til at træne noget mere.

Der kan derfor være et stort fastholdelsespotentiale i at få flere begyndere og let øvede til at træne flere gange om ugen, så deres udvikling tager fart fra start og deres indre tennispassion tændes. Fem procent af spillerne går til træning tre el. flere gange om ugen, og denne gruppe består primært af spillere med flere års tenniserfaring.

Halvdelen af alle, som modtager træning, er der én gang om ugen.

De fleste medlemmer, som er tilmeldt et træningshold, deltager regelmæssigt. Får man derfor først lokket et medlem med på et træningshold, så er der ret stor chance for et stabilt fremmøde og gode tennisoplevelser.

”Der er et klart medlemspotentiale, måske særligt blandt voksne, hvis flere mindre klubber også kan tilbyde træning mere end én gang om ugen,” udtaler Kitte Kry Bøttcher, der er uddannelseskonsulent i Dansk Tennis Forbund.

Dygtige og afholdte trænere

Trænernes kundskaber er centrale i forhold til at vurdere træningens kvalitet. Mange spillere sætter direkte lighed mellem træneren og selve opfattelsen af klubben. Træneren har derfor et stort ansvar for at skabe en træning med fokus på udvikling, fællesskab, motivation og ikke mindst motion. Heldigvis tegner der sig et flot billede, når vi kigger på bedømmelsen af trænerne.

Trænerne scorer højt på skalaen fra 1-5, hvor 5 er det bedste.

Trænerne bliver faktisk bedømt absolut bedst af alle parametre i hele medlemsundersøgelsen. Det viser, at de eksisterende trænere tager trænerrollen alvorligt og leverer en solid indsats. Som diagrammet viser, bedømmes trænerne over en bred kam, som værende inkluderende, inspirerende og engagerende.

”Anerkendelse og pleje af trænerne er afgørende for deres gode indsats. Det kan fx være en fælles trænerdag i klubben med fokus på inspiration og sammenhold,” fortæller Kitte Kry Bøttcher.

Den høje kvalitet, motivation og udvikling blandt trænerne sikres blandt andet via deres deltagelse på trænerkurser, webinarer, workshops, hvor de får nye redskaber samt danner netværk til andre trænere.

Træningen skaber glæde og gode oplevelser

Set i lyset af den store tilfredshed med trænerne, er det heller ikke så mærkværdigt, at der er stor tilfredshed med selve træningen. Over 80 procent føler, at de bliver bedre af træningen, og samtidig har hele 90% procent svaret, at de har det sjovt imens de udvikler sig. Det er flot og viser jo igen, at der er en oplevelsesmæssig gevinst ved at få flere medlemmer med på træningshold.

Folk er glade og tilfredse med deres tennistræning.

Der er generelt mange gode aspekter ved tennistræning, foruden det at blive underholdt eller blive en bedre tennisspiller. Mange medlemmer finder nye makkere og fællesskab, og det skaber igen et større tilhørsforhold til og engagement i klubben.

Ønsker målrettet træning

Midt i alle roserne, er der dog stadig et signifikant udslag i besvarelserne, hvor der konkret er noget at vinde i forhold til at skabe endnu bedre træningsmiljøer. Udslaget gør sig gældende hos klubber i alle størrelser, hvor der er en smal volumen af turneringsspillere og ligeledes et begrænset træningsudbud til disse spillere.

I mange tennisklubber vil man genkende billedet af, at man både på herre-, kvinde- og juniorsiden har 1-4 spillere, som er på et højere spillemæssigt niveau end alle andre medlemmer i klubben. Træningen og spillerudviklingen for disse spillere bliver begrænset af, at der er for få at spille med.

Det gør fastholdelsen og engagementet af klubbens bedste spillere sårbart. Det gælder uanset om de bedste spiller i 1. division eller Serie 2.

På seniorsiden er de bedste spillere desuden som hovedregel overladt til at træne sig selv, uden stærkere medspillere eller trænere, der kan udfordre og hæve barren. Undersøgelsen giver tydeligt udtryk for, at flere elite- og avancerede spillere vurderer træningen som værende signifikant mindre spændende og udviklende.

De dygtigste spillere har blandt andet skrevet:

  • ”Stil flere krav til træningsdeltagerne og sørg for, at der ikke er for stor niveauforskel.” – Medlem X
  • ”Vi mangler kvalificerede trænere og ildsjæle for at hæve det sportslige niveau.” – Medlem Y
  • ”Det vil være rart med en træner bare en gang imellem til turneringstræningen, så man kan få ny inspiration og lidt at arbejde med selv.” – Medlem Z

For at de dygtigste spillere føler sig tilpas mere udfordret, kan det derfor anbefales, at der samarbejdes på tværs af klubber lokalt og regionalt for at opnå større volumen af jævnbyrdige dygtige spillere på træningen.

På juniorsiden kan det være en god idé, at mindre klubber gør sig klart hvilken større klub i nærområdet, man kan agere rugekasse for, når der er dygtige juniorer, som kan drive tennisspillet til mere, end klubben selv kan mønstre. De fortsætter ofte med sideløbende træning i fødeklubben eller vender tilbage senere som træner.

I samme boldgade kan det også anbefales, at klubben selv arrangerer træningspas hen over sæsonen, hvor der inviteres en ekstern gæstetræner. Det kan med fordel være en trænerkapacitet, der kan inspirere klubbens bedste spillere.

I forlængelse heraf, når gæstetræneren alligevel er på besøg, kan der også afholdes et åbent træningspas, hvor klubbens andre udviklingsorienterede spillere frit kan tilmelde sig. Der er en del klubber, som har gode erfaringer med regelmæssige trænerbesøg udefra, hvor netop de bedste spillere samles til en lærerig og opløftende instruktion.

Hvorfor er det så ikke alle, som efterspørger træningshold?

For cirka 40 procent af dem, som har fravalgt træning, gælder det, at de ikke har lyst eller interesse i træningen. Dvs. at hver femte tennisspiller i den samlede undersøgelse ikke har ytret et behov for udviklingsorienteret træning. Dette ses særligt blandt de erfarne tennisspillere, som i forvejen har faste makkere og spilletidspunkter.

For andre medlemsgrupper gælder det faktorer, som klubben i højere grad kan påvirke. Navnligt at der mangler tilbud, som passer til spillerniveauet (13,3 procent) samt at træningen ligger på dårlige tidspunkter (17,7 procent). Der er derfor en del for hvem træningen fravælges på grund af, at der ikke er et passende tilbud.

Slutteligt er der også en hel del ( cirka 30 procent), der har svaret ”andre årsager”. En gennemgang af deres åbne besvarelser viser, at de primære årsager er, at de hellere vil prioritere spillet med vennerne, ikke føler de kan udvikle sig mere i klubben, eller er begrænset af travlhed eller fysisk formåen.

Overordnet set vælger mange altså træningen fra, fordi de ikke føler et decideret behov. Der skal dog stadig lyde en kæmpe opfordring til at sikre, at klubben har træning for alle niveauer (hvis muligt), samt at der tilbydes mere fleksible, men stadig gerne forpligtende træningsmuligheder hen over ugens løb.

For at det kan lykkes, er det vigtigt, at klubben evaluerer sin træning og samtidig får prikket nye trænerspire på ryggen med tilbud om træneruddannelse.

Tre tips til klubbens videre færd

  • Først og fremmest er det vigtigt løbende at pleje klubbens egen stab og fødekæde af trænere!
  • Inviter gæstetrænere og hittingpartners fra andre klubber regelmæssigt for at udfordre klubbens dygtigste og udviklingsparate spillere.
  • Tilbyd fleksible og åbne træningstilbud, fordelt på flere dage i løbet af ugen, målrettet den brede gruppe af travle voksne motionister.

Mere fra Den Store Medlemsundersøgelse

Hvis du endnu ikke har set resultater fra ”Den Store Medlemsundersøgelse”, så kan du se dem her: