Klubledelsen har vind i sejlene, men fire farer lurer i vandskorpen

Der er spandevis af roser til trænere, ansatte, bestyrelser og øvrige frivillige i landets tennisklubber, som virkelig er med til at rykke båden. Drømmen er mange steder, at få sat sejl i en klar retning, så alle er i samme båd og flere kan komme med omkring roret.

Med denne artikel afrunder vi rækken af fremtrædende fund fra Den Store Medlemsundersøgelse 2020, der er baseret på 5.146 besvarelser, primært fra voksne, og fordelt på 102 deltagende klubber. Blikket rettes mod opfattelsen af klubbernes ledelse og det stykke arbejde, som klubledelsen lægger for dagen.

Generelt hersker der meget stor tilfredshed med den kæmpe indsats, der ydes af klubansatte, bestyrelser samt andre frivillige. Der betones en hårdtarbejdende, kontinuerlig og hjertevarm indsats, som udføres med masser af gåpåmod. Det kan vi ikke være andet end dybt taknemmelige for.

Bestyrelsens og den øvrige klubledelses arbejdsindsats bliver bedømt meget højt, med en score på 4,4.
I de åbne besvarelser giver medlemmerne tydeligt udtryk for, at de sætter stor pris på klubledelsen:

• ”Formanden gør det virkelig fantastisk godt.” – Medlem X
• ”Bestyrelsen gør et fantastisk stykke arbejde.” – Medlem Y
• ”Synes ledelsen gør det rigtigt godt. Stort engagement. Tak!” – Medlem Z

Uden alle de aktive frivillige og dygtige ansatte kan det danske foreningsliv og den unikke danske foreningsmodel ikke udleves i praksis. Undersøgelsen tyder altså på, at tennismedlemmerne har stor forståelse for dette og over en bred kam værdsætter det store stykke arbejde, der bliver udført.

Der bliver dog også peget på fire specifikke opmærksomhedspunkter, som vi hver især udfolder til eftertanke.

Tordenskjolds soldater rasler stadig med sablen

Det er en kendt udfordring i foreningsverdenen, at det til tider er Tordenskjolds soldater, der ene og alene tager det tunge slæb. Besvarelserne fra flere af tennisklubberne bar også tydelige spor af Tordenskjolds soldater, hvilket kommer til udtryk i følgende citat:

• ”HELE bestyrelsen burde gøre en indsats og ikke blot et par stykker.” – Medlem A

Givet, at der bliver krævet meget af disse få personer, er det ofte begrænset, hvor længe man kan blive ved med at holde fanen højt som standhaftig Tordenskjolds soldat. Hvis der ikke er saglig sparring og hjælp at hente fra andre i klubben, svinder kampgejsten ofte med tiden – og dermed kvaliteten og antallet af de tilbud og services, som medlemmerne tilbydes.

For at undgå, at der trækkes for meget på for få, opfordres der til at hverve så mange frivillige og engagerede i foreningen som muligt. Der er imidlertid mange forskellige holdninger til, hvad der kan forventes af det enkelte medlem i en idrætsforening. For nogle er foreningen et rendyrket frirum, og for andre er det et forpligtende fællesskab.

Derfor bør hvervningen af frivillige ikke ske ved at ’tvinge’ folk ind i et forpligtende fællesskab, eller have det som et ’krav’ for at være med i klubben – men derimod ved at skabe et stærkt sammenhold, som alle kan se og finde sin egen rolle i, og som skaber glæde og personlig værdi at være en del af.

Tovtrækning mellem bredde og elite

Et andet af de fund, der skiller sig ud i undersøgelsen, er klubbernes vægtning mellem elite og bredde. Det er en velkendt og udtalt problemstilling, hvordan en klub skal vægte sine ressourcer mellem de ofte få elitespillere kontra de mange breddespillere.

Det er tydeligvis meget forskelligt fra klub til klub, hvordan dette skisma tackles. Medlemmer udtaler blandt andet:

• ”Klubben har alt for stort fokus på eliten, som fylder alt for meget ift. banekapacitet og træning.” – Medlem B
• ”Hold fokus på træning af egne medlemmer og tag ikke en masse juniorer/seniorer ind fra andre klubber/byer. ” – Medlem C
• ”Erfaringen er, at eliten ofte hurtigt flytter videre og inden da har skubbet andre ud af klubben pga. manglende træning.” – Medlem D
• ”Der bør skabes bedre balance mellem elitens og breddens forbrug af ressourcer.” – Medlem E

Nøgternt set findes der ikke en one-size-fits-all løsning, da udgangspunktet er vidt forskelligt fra klub til klub. Der opfordres til at klubledelsen vedvarende tager op til overvejelse, hvordan de forskellige medlemsgrupper prioriteres – og særligt dem, som ikke er så synlige i klubmiljøet eller ikke har en direkte stemme ind i bestyrelsen. Ligeledes er det væsentligt at være bevidst om, at ikke alle medlemmer er motiveret af idéen om at blive den bedste tennisspiller muligt, men for eksempel vægter sociale aktiviteter højere.

Den usynlige strategi skaber synlige bump på vejen

Et af de steder, hvor klubledelsen scorer lavest i medlemmernes optik, er spørgsmålet om ”der er en klar og synlig strategi”. Hertil udtaler medlemmerne blandt andet:

• ”Der mangler en langsigtet strategi og målsætning med prioriteringer for varige større forbedringer og investeringer.” – Medlem F
• ”Placering af ansvar for enkelte opgaver er ikke klar og ofte ender de hos formanden. Bestyrelsen skal fortsat arbejde på problemet.”– Medlem G

Der er rigtig meget vundet ved at have en klar og synlig strategi. Analyser af tennisklubbernes medlemstal viser for eksempel, at de klubber, der via en vækstaftale arbejder målrettet med en formaliseret strategi, over en årrække har oplevet en markant større medlemsvækst end øvrige klubber, der potentielt set ikke har en formaliseret strategi med tilhørende handlingsplan.

Udarbejdelsen af en tydelig og velfunderet strategi behøver absolut ikke at være langhåret. Det er grundlæggende en fælles beslutning om, hvor klubben ønskes hen, med hvilket formål og værdigrundlag – og dernæst ikke mindst en konkret plan for, hvordan klubben kommer derhen. Det er givende og lukrativt, når alle omkring klubben kan få en god forståelse af, hvad klubbens strategi er, så der ikke famles i blinde og styres i vidt forskellige retninger.

Klubledelsens opfattelse kontra medlemmernes

En af de primære bevæggrunde for at udrulle Den Store Medlemsundersøgelse er at få mest mulig habil medlemsfeedback til at træffe beslutninger ud fra. Undersøgelsen viser i den boldgade, at der er forholdsvis stor forskel på, hvor tilfredse med tingenes tilstand klubledelsen i de enkelte klubber er kontra de menige medlemmer.

Graver vi et spadestik dybere, viser undersøgelsen, at klubledelserne ofte bedømmer klubben mere positivt end menige medlemmer, når det kommer til de områder, der handler om relationelle og aktivitetsbaserede forhold, såsom det sociale klubliv, arrangementsudbud samt klubbens synlige strategi.

Til gengæld er der mere enighed om de mere materielle forhold, såsom baner, anlæg og hjemmeside.

De personer, der er mest involverede i klubben, bedømmer ikke overraskende klubben bedre end det gennemsnitlige medlem. En bestyrelse er sat i verden for at repræsentere den samlede medlemsskares ønsker og behov. Det er vigtigt at have øje for disse forskellige synsvinkler, og herved få inddraget så mange interesserede medlemmer som muligt i idéudveksling, planlægning samt udviklings- og beslutningsprocesser.

Af naturlige årsager må medlemmerne være bedst til at bedømme, om de selv føler sig tilstrækkeligt inddraget. Afgørende er det altså, at få skabt de rette rum til, at klubledelsen kan lytte til og modtage input, og medlemmerne samtidig kan bidrage med nye idéer og initiativ. Mulighederne er heldigvis mange, når det kommer til at inddrage medlemmer og engagere flere frivillige, hvad enten det så er bordet rundt til et stort anlagt klubmøde, jævnlige åbne bestyrelsesmøder eller ja, anvendelse i praksis af Den Store Medlemsundersøgelse.

Tre tips til klubbens videre færd

• Tag fat i din klubs lokale tenniskonsulent, hvis klubben gerne vil arbejde proaktivt med udarbejdelse af et solidt strategisk fundament, målrettede træningstilbud, rekruttering og organisering af frivillige mv.
• Få engageret flest mulige medlemmer i klubbens virke. Det gælder alt fra de helt små tjanser, til udvalgs- og bestyrelsesarbejde. Selv de hårdeste kritikkere vil ofte bare have rum til at blive hørt og kan ideelt bidrage med oversete perspektiver, som potentielt kan komme klubben til gavn.
• Anvend ”Den Store Medlemsundersøgelse”, når den igen udbydes til efteråret, til at blive endnu klogere på egne medlemmers syn på netop din tennisklubs ve og vel.

Læs mere om Den Store Medlemsundersøgelse

Hvis du endnu ikke har set resultater fra ”Den Store Medlemsundersøgelse”, kan du se dem her:

• Overordnede resultater (8/1 2021)
• Det velspillende sociale klubliv (18/1 2021)
• Træningsmiljøer i topklasse (28/1 2021)
• Holdturnering kan holde på endnu flere spillere (4/2 2021)
• Byd medlemmerne op til dans – inden de vælger en anden (11/3 2021)
• Tennisanlægget – en funklende oase med beskeden tilskuertække (29/3 2021)