Tirsdag var første træningsdag i Sydbank Arena i Kolding forud for Davis Cup-kampen mod Thailand fredag og lørdag.
Humøret var helt i top tirsdag, da de danske Davis Cup-herrer for første gang trådte ind på kampbanen i Sydbank Arena i Kolding. Her skal de træne frem mod fredag og lørdag, hvor det gælder opgøret med gæsterne fra Thailand.
Kaptajn Frederik Løchte Nielsen lagde ud med et træningspas med juniorlandstræner Jacob Holst. Herefter kom Christian Sigsgaard og Johannes Ingildsen på banen og fandt sig til rette på underlaget fra PlayMaker.
Sidste duo på den blå og grønne overflade var Benjamin Hannestad og August Holmgren. Sidstnævnte proklamerede, at han glædede sig så meget til denne uge. Og det kunne ses under træningen.
Bedøm selv i galleriet herunder og husk, at du stadig kan sikre dig billetter på ticketmaster.dk